Forside |
|
|
|
Stamtavle
Bon'obis
|
Dafoe |
12.04.1999 - |
03.11.2008.
|
|
|
Spejling
|
|
|
|
|
Dafoe hygger sig
|
Dafoe i skoven
|
Dafoe spiser kødben
|
Dafoe, Julen 2005
|
|
|
|
Dafoe
- hej hop, her kommer jeg - 6 år gammel
|
|
|
Farve: Hvid m. brun
|
|
Opdrætter: Jens Erik & Dorte Svensson
|
|
|
|
Da Dafoe var 2 år gammel, løb han ind på en
mark hvor der går heste - og blev sparket i hovedet så overlæben flækkede og
han fik en kraftig hjernerystelse. Jeg var ikke tilstrækkelig opmærksom på
hvor "sej" en to-årig hanhund - som Dafoe - selv syntes han var, så
jeg nåede ikke at forhindre ham i at løbe derind, men jeg fik dog stoppet
hesten i at angribe ham flere gange ..... og så gik det ellers hjemad og videre
til dyrlægen. Dyrlægen konstaterede at overlæben var
flækket, men ikke kunne syes og at han ellers skulle holde sig i ro; det gav nu
sig selv, han kunne ikke ryste sig og næsten heller ikke gå i en uge.
Efterhånden kom han dog i gang igen - og alt så tilsyneladende almindeligt ud
igen med hans helbred.
I oktober 2002 - halvandet år efter,
kom Dafoe ud for flere små uheld, han gled ud over kanten på en badebro og
slog hovedet inden han gled ned i vandet, han svømmede dog selv i land. Nogle
dage senere blev han væltet af en anden hund, og fik en skade i lænden. Til
slut kunne han ikke bukke hovedet for at drikke vand (begyndende diskusprolaps
ifølge vores dyrlæge), og han havde stærke smerter og kunne ikke lægge sig
ned på siden. Vi besluttede at tage ham til dyrlæge for at få en
smertestillende sprøjte, desværre (!!!!) gav dyrlægen ham også to
injektioner med et binyrebark-hormon (prednison) trods oplysninger i Dafoe´s
journal om at han er allergisk overfor dette.
På kun 10 min. hævede Dafoe op over hele
kroppen, det så ud som om han tog 10 kg. på for øjnene af mig. Det eneste
dyrlægen kunne sige var at hvis ikke hævelsen fortog sig inden der var gået
en time, kunne han give Dafoe en ny indsprøjtning med et lignende produkt - jeg
var målløs, han "tilbød" at give Dafoe endnu mere af et produkt som
han helt klart ikke kan tåle ???????????? Næste dag var hævelsen på kroppen
mindre, men hans ører var stadig tre gange så tykke som normalt!
|
|
|
|
|
Dafoe 16.02.2003.
|
Dafoe 16.02.2003.
|
Tidligere på året havde jeg læst i
"HUNDEN" om Marianna Bendixen,
som behandler hunde med
kiropraktik.
Til
alt held fik jeg en tid til behandling af Dafoe allerede næste dag. Det viste
sig at Dafoe´s ryg var "vind og skæv", organerne var på overarbejde
og han udskilte affaldsstoffer til dels via huden. Marianna Bendixen gav Dafoe den første af 4
behandlinger. De næste uger sov han MEGET og drak EKSTREMT MEGET VAND, han blev
virkelig skyllet igennem.
Ved juletid viste det sig desværre at Dafoe havde
udviklet kraftige hud forandringer, der var knopper og hårtab over hele kroppen
(minus hovedet), ingen hår på indersiden af benene, specielt bagbenene - der
senere blev det største problem. I en periode havde han tillige ingen hud på den ene
bagpote.
Jeg troede til at begynde med at han ikke længere kunne tåle hans foder, så jeg
skiftede stille og roligt over på noget andet foder, det hjalp ikke. Over de
næste ca. 5 måneder prøvede jeg nye foder-typer, desværre uden effekt. For at
støtte hans overbelastede krop fik han Aloe
Vera at drikke dagligt, og ALLE de gange han
var ved at klø sig selv i stykker og ikke kunne sove - også om natten !
- er han blevet sprayet med Aloe Vera
for at dæmpe kløen så han kunne få ro og hvile.
I juni måned 2003 tog jeg igen Dafoe med til Kiropraktor og det viste sig at
der i hans lænd var nervebaner der sad i klemme - med det resultat at hans lever
og nyrer ikke fungerede normalt - i stedet for at "rense og udskille" hans krops
affaldsstoffer gennem lever og nyrer, blev de udskilt via hans hud
med enorm irritation til følge.
Til min store glæde faldt han roligt i søvn på vej hjem - efter den
kiropraktiske justering af hans lænd - og i de følgende uger helede han op over
det hele - DAFOE FIK FLOT PELS OG HUD OVER HELE KROPPEN.
11.02.2004:
Dafoe er fuldstændig rask. Huden er helet
op og pelsen er fortsat fin. Vi er begyndt at give ham en lille smule
almindeligt foder sammen med specialfoderet, og ser frem til at han også på
dette område er velfungerende igen !
05.10.2004:
Dafoe har nu fået normalt
foder i otte måneder, og hans pels er flot og hans humør står på FORTRÆFFELIGT.
To til tre gange om året får han et kiropraktisk check af ryggen hos Marianne
Bendixen.
|
18.04.2006:
Dafoe er netop fyldt 7 år.
Han bliver i dag fodret med BARF foder, d.v.s. han får råt kød og
friske grønsager samt kødben - alt sammen noget han nyder meget.
Alt i alt trives han; lever et rigtigt hundeliv med gode gåture hver dag,
som leder for vores andre hunde.
Han besøger stadig Marianna Bendixen, så hans gode tilstand kan blive
vedligeholdt.
|
|
|
|
|
Oktober 2008:
Dafoe blev 9,5 år.
|
|
|
|
|